Copywriter and content manager

Copywriter and content manager

Copywriter and content manager

For this position it is an advantage if you know danish. ✨

Granyon leder efter en tekstforfatter/content manager 

(aka ord-ekvilibrist, webredaktør, skribent, poet, litterat, reporter, essayist, blogger, debattør, kronikør…) 


About the position

Vi ved, at det gode design ikke kan stå alene, men derimod har brug for tekst og skarpe koncepter for at slå igennem hos modtageren. Derfor leder vi nu efter en dedikeret tekstforfatter, der kan skære sætningerne, så de overbeviser og overvinder.

Du skal først og fremmest hjælpe os med at skrive tekster og definere det rigtige indhold til vores kunder. Men du bliver en del af et lille hold, der leverer løsninger, der skaber engagerende brands – fra strategier, logoer og farver til digitalt design og kampagnekoncepter. Selvom din titel bliver tekstforfatter, kan du altså ikke undgå at komme med ind over at udvikle brands formålsbeskrivelse, voice and tone guidesindholdsstrategier og lægge produktionsplaner.

We expect from you

Formår at bøje, vende og dreje ordene, særligt på Dansk og Engelsk så man kan høre et brands personlighed, eller den særlige tone, som en bestemt artikel eller et slogan har. Du flyver tre-trinsraket på autopilot, mestrer din retskrivning og kan diskutere fordele og ulemper ved det nye komma. 


Du går op i din faglighed og ved, hvor du skal lede efter ny inspiration, når du er løbet tør. Og så glæder du dig over kreativ markedsføring og kommunikation. Du er typen der anbefaler en bog, du lige har læst eller et nyhedsbrev, som er et fast indslag i din indbakke. 

About Granyon

Vi er et lille, tophyggeligt brand- og designbureau med kontor på indre Frederiksberg, der leverer kampagner, strategi, indhold, digitale og analoge løsninger til mange forskellige typer kunder i særligt Danmark, Tyskland, UK og USA. Vi har nogle principper, som gør os lidt specielle. Vi bruger for eksempel ikke floskler, når vi taler til kunder eller deres kunder. Vi søger det autentiske og det menneskelige og mener, at man bør, kan og skal kommunikere bedre. 


Derudover måler vi ikke time for time, fordi det ikke giver mening i kreativ udvikling. I stedet sætter vi deadlines og fokuserer derefter på leverancen frem for på tiden, der går og går. Der er derfor mulighed for fleksibilitet i dine arbejdstider, hvis det passer godt ind i livet.


Hvis du kan genkende dig selv i alt dette, så send os et par velvalgte ord om dig selv sammen med et CV og nogle referencer. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Contact

Spørgsmål sendes til Mikkel på mnw@granyon.com

Stillingen er fuldtid med start hurtigst muligt. Så send os endelig en ansøgning på career@granyon.com, så hurtigt du kan.